Beskriv opgaven
Indtast din opgave i formularen
Opgaven sendes i udbud
Har vi brug for ekstra info om opgaven, ringer vi dig op
Modtag tilbud
Få 3 håndværkertilbud fra forskellige firmaer
Anbefalinger fra Håndværker.dk af vores dygtige samarbejdspartnere
Rigtig god, alle aftaler overholdt, Rigtig dygtige håndværkere.
Vi skulle ha' udskiftet vores gamle bryggers dør da denne var blevet skæv og svær at lukke. Valget var faldet på en fin ny yderdør fra Swedoor. Jeg havde selv målt op og bestilt døren, inkl. bagstop og fuge. Der kom to friske tømrer fra Brdr. Gottlieb og satte den op på en formiddag. Døren sidder fint. Fugearbejdet var godt udført, og der blev også efterisoleret lidt i hulmuren over døren, da det ikke var udført da huset blev opført.
Alt forløb som planlagt og jeg er mere end tilfreds med resultatet. God kommunikation, flinke malere og smukt resultat!
Jeg skulle bruge en maler akut, og Bahn Malerservice v/Flemming Schrøder Bahn var i stand til at hjælpe mig og få malet min lejlighed hurtigt og rigtig veludført! Jeg blev opdateret gennem forløbet og fik besked så snart arbejdet var færdig gjort! Rigtig flot arbejde. Vil klart anbefale Bahn Malerservice v/Flemming Schrøder Bahn til alle og enhver! Hertil stor ros og taknemmelighed for jeres tålmodighed og forståelse og hjælpsomhed! Mere kan man ikke forlange af nogen!
Skulle have overdækket trappeområde helt. En særlig opgave som TME-byg har udført fuldstændig som ønsket.
Vi fik skiftet asbestta til nyt tag, lagt ny isolering og nye gavle. God rådgivning. Alt klappede, god kommunikation og dygtige svende.
Reparation af utæthed ved skorsten. Martin var fleksibel, løsningsorienteret og kompetent og udførte et grundigt og tilfredsstillende arbejde til en fair pris. Vil bestemt anbefale.
Vores gamle garage og skur fra 1972 ser nu ud som ny efter godt arbejde. Udført med omhu, og til tiden.
Find den rette anlægsgartner
Både virksomheder og privatpersoner kan få brug for en anlægsgartner i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af haver, parker og andre grønne områder. HentTilbud kan hjælpe dig med nemt og hurtigt at indhente op til 3 tilbud på netop fra dygtige anlægsgartnere i Århus, Odense, København og alle andre byer i Danmark.
Er der forskel på anlægsgartner og gartner?
I dag skelnes der kun vagt mellem en ”gartner” og en ”anlægsgartner”. En anlægsgartner har typisk speciale i anlægsteknik, hvor en gartner har speciale i plejeteknik og renholdelse af grønne områder.
Hvad kan en anlægsgartner hjælpe mig med?
En anlægsgartner kan hjælpe dig med at etablere bede, belægninger, terrasser, indkørsler eller omlægning af eksisterende bede. En del arbejde foregår med brolægning af fliser på gangarealer, parkeringspladser, trapper og trin. Anlægsgartnere kan også etablere vand i haven i form af havebassiner, havedamme, vandløb eller hvad du måtte ønske.
Typiske anlægsgartner-opgaver
En anlægsgartner kan hjælpe dig med din indkørsel, hegn, belægning, natursten, støttemur og brolægning.
Vedligeholdelse af have.
Skal du have hjælp til haven? En anlægsgartner kan hjælpe dig med planter, græs, træfældning, glatførebekæmpelse, beskæring, græsslåning, vedligeholdelse af grønne områder, snerydning, hækkeklipning og ukrudtsbekæmpelse mm.
En gartner med speciale i plejeteknik kan hjælp dig med at vande, gøde, slå græs, luge ukrudt samt beskære buske og træer. En del gartnerivirksomheder tilbyder også vedligeholdelsesaftaler. En vedligeholdelse kan indeholde alt fra græsslåning og andet generelt havearbejde, til ejendomsservice i forbindelse med snerydning, saltning mm.
Ny have, eller renovering af have.
Skal du have anlagt en ny have? En anlægsgartner kan hjælpe dig med anlæg af nye haver, terrænregulering, rådgivning, havetegning, vand i haven, planteetablering eller indendørs beplantning mm.
3 gode råd, inden du kontakter en anlægsgartner
1. Overvejelser
Inden du kontakter en anlægsgartner, er der visse ting, du kan tage med i dine overvejelser. For eksempel kan du overveje hvilken flisetype du ønsker lagt i haven? Har du billeder fra magasiner eller egne udkast, du kan vise gartneren?
2. Tænk på årstiden
Husk på, at det meste gartnerarbejde foregår udenfor, og at det danske klima derfor forhindrer arbejde på visse årstider. Vær derfor også gerne ude i god tid, så det meste af arbejdet kan gå i gang, så snart solen kigger frem.
3. Skriv ned og forventningsafstemt med din anlægsgartner
Lav en plan eller oversigt sammen med din anlægsgartner, over præcis det du skal have hjælp til i haven. På denne måde får I det ned på papir og undgår misforståelser.